
I en årrække satte jeg mel i vinduet 18. April for at mindes de faldne i slaget ved Dybbøl Mølle.
Det slag var en del af en krig, der blev udkæmpet, fordi nationalkonservative og nationalromantiske politikere i det fjerne København, bildte sig selv ting ind om et Danmark, der havde en slags hellig ret til at gøre, hvad der passede os - herunder at annektere Slesvig.
De satte en masse menneskers liv på spil for deres hovmod og deres narrativ. Og det skal vi huske, så vi holder vores politikere ærlige og ordentlige.
Selvfølgelig var det også en ironisk handling, fordi jeg syntes at det med lys i vinduerne i maj var blevet et patetisk skuespil, hvor politikere trådte frem på sociale medier med nationalromantiske budskaber, mens de vedtog mere og mere brutale love for at undertrykke muslimer. Love, der minder meget om dem, der var i det land, der dengang besatte Danmark. Det har ikke ændret sig. Faktisk er det blevet værre.
Jeg brækker mig snart.
Indenfor et par uger skal vi se på at Venstre bakker på klima, forsvarsministeren skaber sig over ligestillingsskabende software i forsvaret, beskæftigelsesministeren forsøger bevidstløst at forsvare en bevidst racistisk ændring af sociale ydelser og justitsministeren hummelgaard vil have mere fængselsstraf og indføre profilerende masseovervågning, der bryder med menneskerettighederne.
Burde modtrækket mod Trumps pis ikke være at vise at vi er det modsatte? I stedet får vi trump-lignende tiltag - sikkert fordi en ai-fueled policy-maskine siger, at det er der man kan hente stemmer.